Handelsbetingelser

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 3.12.2018

1. Generelle oplysninger

Jyske Storkøkken ApS
CVR-nr.: 89790417
Priorsvej 21
8600 Silkeborg
post@jyskestorkokken.dk
+45 86812627

1.2 Definitioner

B2B handel defineres fremadrettet som: Erhverv / Offentlig. Herunder betegnes foreninger, kultur- og aktivitetshuse og sognehuse, ligeledes som Erhverv/Offentlig. Alle med CVR/SE-nummer.

B2C handel defineres fremadrettet som: Privat. Uden CVR/ SE-nummer.

2. Betaling

Hos Jyske Storkøkken ApS, kan man benytte følgende betalingsmuligheder:

  • Dankort
  • VISA
  • Mastercard
  • MobilePay
  • Kontant (kun ved afhentning)
  • Leverandør Service (Kun erhverv)
  • Kreditaftale (Kun erhverv)

Jyske Storkøkken ApS tager ikke kort gebyr. Beløbet hæves på dit betalingskort, når ordren sendes fra vores lager. Såfremt dele af ordren ikke kan afsendes, hæves der kun beløbet for afsendte.

2.1 Leasing

Har køber en betalingsløsning hos Jyske Storkøkken ApS, hvor der er aftalt leasing af udstyr, er det leasingsaftalens betingelser, udstedt af de respektive leasingselskaber, der er gældende. Jyske Storkøkken ApS formidler kun disse.

Ved oprettelse af leasing, er der et gebyr på 1.250 DKK og der skal ligges et depositum på 3 gange leasingydelsen. Eventuelle aftaler forsikres for 3% af den årlige købspris. Køber skal kreditgodkendes af leasingselskabet, før denne betalingsform kan benyttes.

2.2 Fakturabetaling (Kun erhverv)

Før en virksomhed kan få kredit, skal denne godkendes til dette. Såfremt at virksomheden IKKE kan godkendes, vil ordren kræve forudbetaling fra køber. Hvis køber ikke forudbetaler, forbeholder Jyske Storkøkken ApS, sig retten til at annullere ordren. Med mindre andet er aftalt betales der 8 dage efter fakturadato.

Leverandør Service kan kun benyttes, hvis man har tilmeldt sig dette. Hvis denne betalingsmetode er valgt og køber ikke har tilmeldt sig, vil Jyske Storkøkken ApS, assistere med dette. Hertil skal Jyske Storkøkken ApS bruge følgende oplysninger:

  • CVR-nummer
  • Registreringsnummer
  • Kontonummer

Derudover vil Jyske Storkøkken ApS, bruge data, oplyst af køber selv fra den respektive ordre, til at tilmelde køber Leverandør Service. Hvis køber ikke ønsker at oplyse dette direkte til Jyske Storkøkken ApS, kan køber benytte følgende link: Tilmeld mig Leverandør Service.

Offentlige institutioner faktureres elektronisk (via EAN-nummer) – medmindre andet er aftalt imellem køber og Jyske Storkøkken ApS.

2.2.1 Forfalden saldo

Ved betaling efter sidste rettidig betalingsdag beregnes rente med 1,5% pr. måned, dog minimum kr. 100,- pr. betalingspåmindelse, kompensations gebyr kr. 310,- tillægges første betalingspåmindelse.

Ejendomsforbeholdet i de på fakturaen nævnte varer tilhører Jyske Storkøkken indtil hele beløbet er betalt.

2.2.2 Ekstra omkostninger

Netto kontant, forudbetaling eller tilmelding til Leverandør Service, alternativt ved større ordre via kreditforsikring, bankgaranti eller indbetaling af hele ordrebeløbet, inklusive moms, på spærret konto. I en, af Jyske Storkøkken, anerkendt dansk bank forbeholder sig retten til at fakturere eventuelle meromkostninger herved.

2.3 Ejendomsforbehold

Jyske storkøkken har ejendomsretten til enhver leverance, indtil den fulde købesum med tillæg af eventuelle renter og (mer)omkostninger er betalt.

3 Generelt salg

Priserne i vore prislister er uforpligtende, og kan til enhver tid ændres uden varsel. Mellemsalg er forbeholdt.

Bestilles der til afhentning i butikken, faktureres den aktuelle pris ved bestillingstidspunktet. Prisen ændres ikke, hverken ved prisfald eller -stigning.

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og køber rimeligvis burde have opdaget dette, er Jyske Storkøkken ApS ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.

Alle aftaler med Jyske Storkøkken ApS indgås på dansk.

3.1 Salg Erhverv / Offentlig

Alle priser vises ekskl. moms og er stk. prisen på det enkelte produkt. Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris. Enkelte produkter sælges i kolli og kan derfor kun købes i bestemte kolli.

Følgende scenarier vil alle gøre, at ordren (uden undtagelse) bliver betragtet som et erhvervskøb:

  • Brugerprofil på hjemmesiden indeholder et Virksomhedsnavn/CVR/EAN-nummer, eller er oprettet som erhvervskunde.
  • Fakturaadressen indeholder firmanavn (Køber må dog gerne få leveret en pakke privat på købers arbejde).
  • Manuel tastning af ordrer, der ikke lægges via Jyske Storkøkken ApS’s hjemmeside.

3.1.1 Tilbud til erhverv / Offentlig

Såfremt at køber(erhverv), har modtaget et tilbud, bortfalder dette efter 30 dage. Herefter skal der genberegnes et nyt tilbud. Mellemsalg forbeholdt.

Rabatter af enhver art ydes kun ved rettidig betaling.

Jyske Storkøkken ApS påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl eller oplysninger i udleveret skriftligt materiale om produkterne. Dette gælder enhver form for tegninger, salgsmateriale og brugervejledninger.

3.2 Generelt salg - Private

Alle priser vises inkl. moms og er stk. prisen på det enkelte produkt. Den angivne pris ved bestillingstidspunktet, er den gældende bestillingspris. Enkelte produkter sælges i kolli og kan derfor kun købes i bestemte kolli.

3.3 Udsolgte eller udgåede produkter

Der tages altid forbehold for udsolgte varer og udskudt leveringstid hos Jyske Storkøkken ApS’s leverandører. Hvis det er af mærkbar karakter, ud over 4 til 6 uger, vil køber blive oplyst om dette, såfremt det kan være til hindring for at køber kan modtage sin ordre.

3.4 Force Majeure

Jyske Storkøkken kan ikke gøres ansvarlig, når følgende omstændigheder måtte indtræffe efter aftalens indgåelse:

  • Krig og mobilisering
  • Oprør og uroligheder
  • Terroraktioner eller risiko herfor
  • Naturkatastrofer eller vejrlig
  • Strejker og Lockouts
  • Vareknaphed og/eller forsinkelser fra underleverandører
  • Brand
  • Mangel på transportmuligheder
  • Valuta-, import- og eksportrestriktioner
  • Sygdom, dødsfald eller fratræden af nøglepersoner
  • Anden Force Majeure

Jyske Storkøkken er i ovennævnte tilfælde berettiget til enten at:

  • Udskyde leverancen
  • Helt eller delvis ansvarsfrit at annullere ordren

4 Fragt

Jyske Storkøkken ApS sender ordren inden for 1-3 hverdage, medmindre andet er aftalt. Hvis køber vil modtage sin bestilling senere end dette, skal Jyske Storkøkken ApS gøres opmærksom på dette. Skulle køber forhøre sig om leveringstiden, gives denne efter bedste skøn.

Der leveres fragtfrit ved isenkram ordrer over 1.000,00 DKK ekskl. moms. Produkter er isenkram så længe de ikke kan defineres som i en af følgende produkttyper:

  • Rulleborde og anden rullemateriel
  • Reoler
  • Maskiner, der tilsluttes gas eller el
  • Køleskabe og Fryseskabe
  • Isterningsmaskiner
  • Køleborde
  • Stikvogne / Bakkevogne
  • Emhætter
  • Stålborde
  • Understel
  • Pålægsmaskiner
  • Røremaskiner

Såfremt dele af købers ordre indeholder produkter af ovennævnte karakter, der fylder en halv palle eller mere, pålægges der fragtomkostninger for det enkelte produkt. Køber vil dog altid blive oplyst omkring dette. Fragtpriser for paller:

  • ½ palle – 125 DKK
  • 1 palle – 350 DKK

Paller leveres KUN på hverdage. Hvis køber selv vil afhente ordren ved lageret i Silkeborg (Adressen fremgår under 1. generelle oplysninger), kan køber altid vælge denne mulighed. Køber vil blive oplyst hvis dele af ordren ikke er på lageret. Her tages forbehold for den eventuelle ekspeditionstid inden dette kan oplyses.

Køber kan altid oplyse Jyske Storkøkken ApS om specielle forhold vedr. sin levering. Eventuelle omkostninger herom, forbeholder Jyske Storkøkken ApS sig retten til at fakturere køber.

Jyske Storkøkken ApS leverer kun inden for den danske grænse.

4.1 Fragt erhverv / Offentlig

Udbyder af fragt til erhverv:

  • Danske Fragtmænd

Handler køber som erhverv, har køber følgende muligheder for fragt:

  • Danske Fragtmænd til erhvervsadresse – 125 DKK (ekskl. moms)
  • Danske Fragtmænd til privatadresse – 175 DKK (ekskl. moms)

Handler man for over DKK 1.000,00 ekskl. moms i isenkram og vælger levering til privatadresse, pålægges der stadig et gebyr på 50 kr., for at dække ekstra leveringsomkostninger fra fragtudbyder.

Levering er ekskl. indbringelse. Der leveres kun til kantsten, medmindre andet er aftalt. Ekstra omkostninger der forekommer i forbindelse med aftaler, forbeholder Jyske Storkøkken ApS sig retten til at fakturere køber.

4.2 Fragt til private

Udbyder af fragt til private:

  • GLS

Handler køber som privat, har køber følgende muligheder for fragt:

  • GLS privatomdeling – 69 DKK (inkl. moms)
  • GLS pakkeshop – 59 DKK (inkl. moms)

4.3 Levering til Grønland og Færøerne

Jyske Storkøkken ApS leverer kun til dansk havn i forbindelse med fragt til, Grønland og Færøerne til erhvervsbrug. Ved levering til Grønland og Færøerne, skal der forventes en længere leveringstid. Jyske Storkøkken ApS leverer efter aftale med køber til købers egen fragtudbyder i Danmark. Ekstra omkostninger der kunne opstå i denne forbindelse, forbeholder Jyske Storkøkken ApS sig retten til at fakturere køber.

4.4 Modtagelse af ordre

Hvis den modtagende ordre ser beskadiget ud, skal fragtmand og Jyske Storkøkken ApS gøres opmærksom på dette med det samme. Jyske Storkøkken ApS tager dialogen med fragtudbyder om reklamation. Venter modtager for længe med at reklamere over transportskader, bortfalder retten for reklamation.

Køber bør tjekke ordren ved modtagelse for følgende:

  • Tryk på evt. pap eller anden indpakning
  • Om emballage/indpakning har afsæt af fodspor eller maskinspor 
  • Huller i emballage
  • Hvor vidt om indpakningen ser ud til at have været åbnet.

Hvis en eller flere punkter af ovenstående kan påvises, bør køber eller modtager være særligt opmærksom på dette. Dokumentation af beskadiget forsendelse vil blive opkrævet af Jyske Storkøkken ApS.

4.5 Specielle forhold

Hvis ordren, på købers opfordring, skal placeres på en adresse/lokation, uden der er en modtager, anses ordren for at være leveret. Ordren er herefter købers ansvar.

4.6 Fejlleverance

Hvis der er tale om en fejlleverance og det kan påvises, vil eventuelle omkostninger herom blive betalt af Jyske Storkøkken ApS.

5. Fortrydelsesret

Som forbruger har køber 14 dages fortrydelsesret, når køber handler Jyske Storkøkken ApS.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, køber har modtaget ordren. Hvis køber har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor køber modtager den sidste vare.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, køber modtager den første vare.

Fristen indebærer, at køber har 14 dage fra modtagelsen til at informere Jyske Storkøkken ApS om, at køber vil fortryde sit køb. Køber skal sende en mail til post@jyskestorkokken.dk og oplyse om fortrydelse af køb.

Køber kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at informere Jyske Storkøkken ApS.

5.1 Erhverv / Offentlig

Erhvervsdrivende har ingen fortrydelsesret

5.2 Privat

Jyske Storkøkken ApS refunderer alle betalinger modtaget fra køber, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor køber har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som Jyske Storkøkken ApS tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor Jyske Storkøkken ApS har modtaget købers besked om, at køber vil fortryde aftalen.

Jyske Storkøkken ApS kan tilbageholde betalingen indtil produkterne er modtaget, medmindre køber sender Jyske Storkøkken ApS dokumentation for at have returneret den, samt for at den er modtaget af Jyske Storkøkken ApS.

5.2.1 Fortrydelse af en del af købet (Privat)

Hvis køber har købt flere varer hos Jyske Storkøkken ApS, har køber mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Dele af ordren vil blive refunderet.

Bemærk, at køber ikke får fragtomkostningerne retur, hvis køber fortryder en del af sit køb.

5.3 Ingen fortrydelsesret

Er der tale om et specialproduceret produkt, produkt fremstillet efter købers specifikationer, produkt der har fået et tydeligt personligt præg eller special hjemtaget produkt, tages det ikke retur.

Hvis køber har bedt om en hastelevering, kan den herom eventuelle ekstraomkostning ikke fortrydes.

Hvis der er tale om reparations- eller vedligeholdelsesarbejde der er udført.

6. Returnering

Hvis køber har oplyst Jyske Storkøkken ApS om fortrydelse af køb, har køber 14 dage til at sende produkterne retur. Der skal altså være en forudgående aftale om returnering. Produkterne er under købers ansvar indtil de modtages af Jyske Storkøkken ApS. Køber betaler selv for transporten og hæfter for eventuelle skader under transporten. Er der tale om en annullering af ordre, dækker Jyske Storkøkken ApS fragtomkostninger, når de er modtaget.

Produkterne skal være ubrugte, i mangelfri stand og i original ubrudt emballage.

Varen sendes til:
Att: Lager
Jyske Storkøkken ApS
Priorsvej 21
8600 Silkeborg

Jyske Storkøkken ApS modtager kun returvare sendt til denne adresse. Køber kan personligt komme og aflevere produkter på ovenstående adresse, mod forudgående aftale.

For at få en forudgående aftale om returnering bedes køber rette henvendelse til: post@jyskestorkokken.dk. Køber skal oplyse ordrenummer, dato for modtagelse, grundlaget for returnering, samt oplysninger om hvordan køber kan kontaktes.

6.1 Kreditering af returvare

Godkendte returvarer krediteres med fradrag af 20 % af salgsprisen ekskl. moms ved franko levering til vores lager eller til et andet, af Jyske Storkøkken ApS, anvist sted. Faktura(kopi) skal vedlægges. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker Jyske Storkøkken ApS det beløb, køber hæfter for.

Jyske Storkøkken ApS tilbageholder beløbet, indtil varen er modtaget og vurderet. Jyske Storkøkken ApS kontakter herefter køber, for at aftale tilbagebetalingsmiddel.

6.2 Returnering med henblik på ombytning

Returnerer køber produkter med henblik på ombytning til anden variant eller størrelse, krediteres det fulde beløb ved modtagelse. Faktura(kopi) skal vedlægges, med notat omkring bytning. Køber betaler selv for returnering af varen der skal ombyttes.

6.3 Special returnering

Visse varer kan ikke returneres med normal post, grundet deres størrelse. Dette gælder for:

  • Rulleborde
  • Reoler
  • Maskiner 
  • Køleskabe og Fryseskabe
  • Isterningmaskiner
  • Køleborde
  • Stikvogne / Bakkevogne
  • Emhætter
  • Stålborde
  • Understel
  • Udvalgte Pålægsmaskiner
  • Udvalgte røremaskiner

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste pr. palle:

  • Fastland: 400,00 DKK
  • Bro-faste øer: 750,00 DKK
  • Ikke brofaste øer: 1200,00 DKK

6.4 Varens stand, når køber sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at Køber har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan køber kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet køber kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at køber kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Jyske Storkøkken ApS anbefaler, at køber sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

7 Reklamationsret

Købers reklamationsret omfatter kun produkter handlet hos Jyske Storkøkken ApS. Der kan ikke gøres krav for gældende tab. I reklamationsperioden ombytter Jyske Storkøkken ApS dele, der som følge af fabrikations- eller materialefejl er defekte. I ingen tilfælde dækkes arbejdsløn og kørsel, eller omkostninger til konstatering af fejl. Reklamationsretten dækker ikke rengøring af maskiner.

Reklamationsretten er betinget af tilslutning af autoriseret installatør. Ved misligholdelse, bortfalder enhver form for reklamationsret.

Ved reparation skal varen fremsendes franco til Jyske Storkøkken ApS, medmindre andet er aftalt i en given sag. Der stilles ikke en erstatning til rådighed.

Der ydes ingen reklamationsret på brugte varer, medmindre andet er påført fakturaen.

Visse produkter kan fra producentens side, have en længere garantiperiode, hvor reklamationsretten vil være tilsvarende jf. producentens anvisninger. Jyske Storkøkken ApS indestår ikke for disse producentgarantier.

7.1 Reklamationsret specifikt for Erhverv

Der ydes 1 års reklamationsret på nye varer, (gælder ikke pærer, pakninger, filtre, tætningslister, glas og justeringer). Ombytning eller reparation medfører ikke, at der påbegynder en ny 1 års reklamationsperiode. Semi- professionelle produkter har en begrænset reklamationsret på maksimalt 3 måneder.

Ved brug af reklamationsretten skal køber selv stå for forsendelsen af produktet, herunder forsendelsesomkostningerne. Jyske Storkøkken ApS skal have oplyst ordrenummer eller fakturanummer der vedrører det pågældende reklamationsberettiget produkt.

7.2 Reklamationsret specifikt for Private

Når køber handler hos Jyske Storkøkken ApS som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at privat køber har reklamationsret i 24 måneder.

Hvis købers reklamation er berettiget, betyder det, at køber enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Køber skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at køber har opdaget fejlen. Hvis køber reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer Jyske Storkøkken ApS købers (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så Jyske Storkøkken ApS kan tilbagebetale købers fragtomkostninger.

Varen sendes til:
Att: Lager
Jyske Storkøkken ApS
Priorsvej 21
8600 Silkeborg

Jyske Storkøkken ApS modtager kun pakker, som sendes direkte til ovenstående adresse.
Hvis køber reklamerer over et produkt, skal køber vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet, samt en kopi af faktura.

8 Persondatapolitik

Jyske Storkøkken ApS registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne behandle en given ordre. Der videregives kun oplysninger til Jyske Storkøkken ApS’s underleverandører/grossister i det omfang det er nødvendigt for at kunne behandle købers ordre. Det drejer sig om følgende oplysninger der videregives:

  • Navn
    Skal bruges for at 3. parten har et navn på en kontaktperson.
  • Virksomhedsnavn
    Skal bruges for at 3. parten kan komme i kontakt med stedet der skal modtage en ordre eller service.
  • Adresse
    Skal bruges for at 3. parten ved hvor ordren skal sendes til, eller hvortil der skal sendes en installatør/reparatør.
  • Telefonnummer
    Skal bruges for at 3. parten kan komme i kontakt med køber, såfremt der kan opstå et behov for dette.

Personoplysningerne registreres hos Jyske Storkøkken ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Jyske Storkøkken ApS samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på Jyske Storkøkken ApS’s vegne og må ikke bruge disse til egne formål.

Jyske Storkøkken ApS samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give købers oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på https://www.jyskestorkokken.dk er Jyske Storkøkken ApS.

Køber har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Jyske Storkøkken ApS behandler omkring køber.

Hvis køber mener, at oplysningerne er unøjagtige, har køber ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har Jyske Storkøkken ApS pligt til at slette købers persondata, hvis køber beder om det. Det kan f.eks. være hvis købers data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som Jyske Storkøkken ApS skulle bruge dem til. Køber kan ligeledes tage kontakt, hvis køber mener, at købers persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Køber kan skrive til Jyske Storkøkken ApS på: post@jyskestorkokken.dk.

Jyske Storkøkken ApS har brug for følgende oplysninger, når køber handler:

8.1 Erhverv / Offentlig

  • Navn (påkrævet)
  • Adresse (påkrævet)
  • Telefonnummer (påkrævet)
  • E-mailadresse (påkrævet)
  • Virksomhedsnavn (påkrævet)
  • CVR-nummer
  • EAN-nummer

Bemærk, ikke alle ovennævnte oplysninger skal bruges for at placere en ordre. Oplysningerne bruges til at ekspedere ordren, efter købers ønske, bedst muligt.

8.2 Private

  • Navn (påkrævet)
  • Adresse (påkrævet)
  • Telefonnummer (påkrævet)
  • E-mailadresse (påkrævet)

8.3 Slettet persondata

Hvis køber har bedt om at få slettet sine data, skal køber selv stå for dokumentationen af, at produkterne er handlet hos Jyske Storkøkken ApS og at køber er den retmæssige ejer af produkterne.

9 Tvister

Enhver tvist mellem Jyske Storkøkken og kunden skal afgøres efter dansk ret. Førnævnte lovvalgsregel omfatter dog ikke dansk rets internationale privatretlige regler. Tvisten skal efter Jyske Storkøkkens valg afgøres ved Byretten, som rette værneting eller ved voldgift ved en af Det Danske Voldgiftsinstitut nedsat voldgift. Uanset ovenstående kan Jyske Storkøkken altid vælge at sagsøge kunden ved dennes hjem.

10 Klageadgang

Hvis køber som forbruger vil klage over sit køb, skal køber kontakte post@jyskestorkokken.dk. Hvis det ikke lykkes parterne at finde en løsning, kan køber sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har køber bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan køber klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 3.12.2018

Persondatapolitik

Jyske Storkøkken ApS registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne behandle en given ordre. Der videregives kun oplysninger til Jyske Storkøkken ApS’s underleverandører/grossister i det omfang det er nødvendigt for at kunne behandle købers ordre. Det drejer sig om følgende oplysninger der videregives:

Personoplysningerne registreres hos Jyske Storkøkken ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Jyske Storkøkken ApS samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på Jyske Storkøkken ApS’s vegne og må ikke bruge disse til egne formål.

Jyske Storkøkken ApS samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give købers oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på https://www.jyskestorkokken.dk er Jyske Storkøkken ApS.

Køber har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Jyske Storkøkken ApS behandler omkring køber.

Hvis køber mener, at oplysningerne er unøjagtige, har køber ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har Jyske Storkøkken ApS pligt til at slette købers persondata, hvis køber beder om det. Det kan f.eks. være hvis købers data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som Jyske Storkøkken ApS skulle bruge dem til. Køber kan ligeledes tage kontakt, hvis køber mener, at købers persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Køber kan skrive til Jyske Storkøkken ApS på: post@jyskestorkokken.dk.

Jyske Storkøkken ApS har brug for følgende oplysninger, når køber handler:

Erhverv / Offentlig

Bemærk, ikke alle ovennævnte oplysninger skal bruges for at placere en ordre. Oplysningerne bruges til at ekspedere ordren, efter købers ønske, bedst muligt.

Private

Slettet persondata

Hvis køber har bedt om at få slettet sine data, skal køber selv stå for dokumentationen af, at produkterne er handlet hos Jyske Storkøkken ApS og at køber er den retmæssige ejer af produkterne.